Hvad er der med mig og dét glas ??

Jeg har altid været vild med glas. Besøgt glaspustere og værksteder uanset om det var på Bornholm eller Venedig. Er stadig facineret af glaskugler, snekugler, glasblomster, what-ever-glas.....Det store røde glassmykke med hjerterne fik jeg af mine forældre jeg på en af vores familieture til Holmegaard Glasværk for rigtig rigtig RIGTIG mange år siden - har passet godt på det ....

Jeg har aldrig prøvet at puste glas, men har har været på 3 kurser i løbet af de sidste 25 år :-) To weekendkurser og et AOF.

Disse kurser har givet mig mulighed for at lave større ting, da der var store ovne til at få projekterne brændt i. Nogle af disse glasting har jeg givet væk gennem tiden - andre har jeg stående rundt omkring. Som minde og inspiration. På fanebladet "tidligere projekter " kan du se, hvad jeg har lavet på mine kurser. De fleste af disse ting er ikke til salg, men er en start på historien fordi jeg endelig kunne få fingrene i glasset og få afprøvet mine ideer ....

Til salg-ting finder du i webshoppen. Jeg lader de solgte ting stå nederst i webshoppen - måske du blir inspireret til at få lavet en lignende af de allerede solgte ting. Den blir selvfølgelig ikke 100 % mage til, hver eneste ting er unika, men kan give mig et fingerpeg om figur/ønsket farve osv....

Nu brænder jeg i små "mini-ovne". Det giver begrænsninger; men også skægge og fantasifulde muligheder. Jeg har max 17 cm i diameter at lege på -Og jeg jonglerer nu rundt mellem millefiori, dichro, strings - og har gang i 3 typer glas, Coe 90, 96 og 104. Som absolut ikke må blandes da det ellers krakelerer og kan sprænges.. uden varsel. Hvis ikke med det samme, så kan spændingerne sprænge glasset efter 1-5 eller 10 år. Så der må ikke blandes glastyper! Lært på den hårde måde....crash-bang !

Jeg slumper, fuser, dropper. Skælder og smælder og bander når det ikke lykkes og glasset sprænger eller løber hen af bordet og jeg får brændt store huller i bordpladen - og jubler når jeg har brændt det lille stykke 3-4 gange for at få nye finesser... slebet. Brændt igen. Måske hakket det over og vendt det. Brændt igen og været vanvittig utålmodig indtil glasset LANGT OM LÆNGE er kølet af, så jeg kan se det endelige resultat. Og til sidst endelig blevet en kaktus, vedhæng, ørering eller kan monteres som ring, så jubler jeg. Weeeeeeee ....